En nordjysk hobbyspiller nåede finalebordet i en stor pokerturnering i Las Vegas, hvor præmiesummen er på ikke mindre end otte millioner kroner. Hobbypokerspiller Kenneth Gregersen fra Nordjylland nåede onsdag således finalebordet ved en af de helt store pokerturneringer i Las Vegas – World Series of Poker.
Mere om Las Vegas pokerturneringen
Turneringen spilledes som Texas hold’em, men desværre blev nordjydens optræden ganske kort. 2883 pokerspillere havde nordjyden overhalet på sin vej til finalebordet, hvor der sad ni spillere og kæmpede om en førstepræmie på mere end 450.000 dollars – godt to en halv million danske kroner. Den samlede præmiesum var på knap 1,4 millioner dollars eller godt otte millioner danske kroner.
Røg først ud af pokerturneringens finaleborde
Kenneth Gregersen blev sendt ud som den første af de ni ved finalebordet. Han gik all inn på to knægte heads up mod amerikaneren Barry Hutter, der havde klør konge og klør dame.
Allerede på floppet gav dealeren formentligt Gregersen sved på panden. Her kom der nemlig yderligere to kort i klør, og Hutter var derfor tæt på en flush.
Vandt på riveren
Turnkortet var dog fra Hutters synspunkt ubrugeligt, da det var ruder fire. Først på riveren, det sidste kort, der vendes, hentede Hutter en konge, og han havde dermed to par med konge høj, mens nordjyden kun havde to par med knægt høj. Turneringen blev vundet af amerikanske Dana Castaneda, der stak afsted med 454.207 dollars – eller godt 2,5 millioner kroner, mens nordjyden hentede knap 34.000 dollars eller omkring 195.000 kroner for sin ulejlighed.
Kilde: Eb.dk og Nordjyske.dk